Færøerne
UD AF TÅGEN
Overskuddet fra støttefesten blev på 17.900 kr. som vi straks sender til vores nordatlantiske venner. TAK til alle de frivillige i døren, ved suppen, på scenen, ved kusselykkehjulet. TAK til de fantastiske Dj’s, TAK til vores performere og sangskrivere. TAK til Winter Silver. TAK til alle jer, der kom og festede. Uden jer – ingen fest og intet overskud.
Lesbiske på Færøerne har ikke de samme rettigheder, som danske lesbiske har. Det er et lille samfund, hvor der indtil for nylig ikke var noget synligt homomiljø. Der er intet oplysningsmateriale om lesbiske og lesbisk liv på færøsk. Det vil vi gerne hjælpe dem med at få. Du kan støtte indsamlingen til udgivelse af færøsk kampagnemateriale enten ved at feste med os den 4. november eller ved at indbetale støttebeløb på vores konto mrk. Færøerne.
Du kan læse mere om homoseksuelle på Færøerne på www.lgbt.fo.