Tyrkiet

Støttefest den 2. november for lesbiske kurdere

Funny Fundraising

”Vi er her også!” Siger de lesbiske kurdere. Det siger de, fordi de har problemer med at være synlige i et samfund, der er præget af fordomme, diskrimination, vold og drab. Når en LGBT-persons slægtninge opdager hendes seksuelle orientering, er der en stor sandsynlighed for, at de vil tage hendes liv. Presset er så stort, at mange opgiver at leve i de kurdiske dele af Tyrkiet. De flytter til byer som Istanbul og Ankara for at leve et tryggere liv. ”Organisationen Hebun blev stiftet i 2011, og det har betydet, at flere vælger at blive i de kurdiske områder, men stadigvæk er det ikke muligt at springe ud og leve et almindeligt åbent liv,” siger talspersonerne i Hebun. Organisationen kæmper videre mod fordomme med synlighedskampagnen ”Vi er her også”, som Female Oxygen støtter.

Støt Hebun og deres synlighedskampagnen
Female Oxygen støtter kurdiske LGBT-aktivisters synlighedskampagne. Det mest akutte problem er at finde et kurdisk ord for ”homoseksuel” der ikke udløser drab. Female Oxygen finansierer produktion af notesbøger, nøgleringe og andre accessories med slogans, der bliver lagt ud på de caféer og i de organisationer, vi samarbejder med.

Vi støtter de lesbiske kurdere i Tyrkiet i deres kamp for retten til et værdigt liv!

Ord, der dræber

”Vi må finde et ord der ikke slår os ihjel,” siger Ayse Ûhmit og Rafi fra den kurdiske LGBT organisation Hebun. Hvis man siger ”qunek”, så bliver vi slået ihjel! Siger Ayse. Derfor vil de prøve at udbrede ordet ”hevzayend” for det er ikke nedsættende. Et andet slogan, de også gerne vil udbrede er: ”Kærlighed mellem kvinder findes”.

Vi befinder os i den kurdiske del af Tyrkiet. Et samfund der er meget lukket og hvor det er sværere at være lesbisk eller bøsse end i andre dele af Tyrkiet. ”Presset er meget hårdere. Her er stærke traditioner, islam har stor indflydelse, og den indflydelse er vokset i de senere år, samtidig er det kurdiske samfund meget traditionsbåret og ret lukket. Mange vælger derfor at rejse til Istanbul eller Ankara, fortæller Rafi.

Lesbiske bliver presset til at gifte sig

To ud af tre aktivister lever skjult i den kurdiske del af Tyrkiet. Også Rafi, der deltager i dette interview. Han er af en meget velhavende familie, men han er under pres, fordi han som 34-årige endnu ikke er gift. Også de lesbiske er under meget stort pres for at blive gift, fortæller Ayse og fortsætter:

”Vores mangel på rettigheder er snævert knyttet sammen med synet på kvinder: EN kvinde skal være stille, alvorlig, må ikke gå med make up eller gøre opmærksom på sig selv. Det handler om at undertrykke seksualitet i det hele taget.”

Livsfarligt at stå frem

Homoseksualitet er umoralsk, en vanære, siger Ayse. Hun fortæller om et tilfælde, hvor en 18-årig bøsse blev myrdet af sin onkel. Hebun kendte ham i forbindelse med en interview-undersøgelse, organisationen gennemførte i 2012. Onklen er siden blevet retsforfulgt. Sagen er ikke afsluttet, men alene det, at der blev rejst en sag, er et fremskridt, mener de. Kun 10% af bøsser og lesbiske og transpersoner er åbne over for bare en del af deres familie og omgangskreds. Det er simpelthen livsfarligt at stå frem. Også aktivisterne arbejder hemmeligt. De kan kun være åbne i forskellige græsrodsorganisationer og politiske grupper, de samarbejder med. De kommunikerer via Facebook. Enkelte cafeer i Diyarbakir er venligt indstillede over for dem, så de kan mødes der. Ellers mødes man privat, også fester holdes privat.

Rafi siger, at feministiske kvindeorganisationer er stærke, og dem samarbejder Hebun med. Og andre regner åbenbart med, at gruppen her skal være en form for bølgebryder, der får betydning ud over Tyrkiets grænser: efter Hebun er kommet til, er der nogle der er rejst hjem til byen igen. Og vi talte med en iransk lesbisk for nylig, hun sagde: Vi sætter vores lid til jer i Diyarbakir!

About Hebun

Hebun was established in March 2011 and has gained legal status on the 4th of February, 2013. The project ‘’We are also Here’’ that we carried out in 2012 before ou rorganisation gained legal ground was supported by Açık Toplum Vakfı (Open Society Foundation) and KAMER (Kadın Merkezi – Center forWomen), the Project ‘’We are also Here’’ that we are carrying out right now is beings upported by the Consulate General of Sweden. Most of our endeavors for raising awareness are supported by our volunteers. Hebun’stechnical team consists of 5 people but we have many volunteers. (There are many volunteers that support us but have problems of being visible)

Indsæt støttebeløb på kt. 1551-10308844

Links

Læs mere om Hebun i denne artikel i Pink News