Jamaica

Støt Kemone Browns kamp mod corrective rape på Jamaica

“Mi a go a bashment” – Jamaican reggaeparty mod hatecrimes. Jamaica har ry for at være et af de mest homofobe samfund i verden. Hate crimes som ”corrective rape” mod lesbiske er udbredt. Denne gang var I virkelig generøse, og vi kunne sende næsten 22.000 til et interviewprojekt, der sætter spot på den virkelighed, lesbiske lever i på Jamaica.

Jamaica har ry for at være et af de mest homofobe samfund i verden. Hate crimes som ”corrective rape” mod lesbiske er udbredt. Overskuddet fra festen går ubeskåret til et interviewprojekt, der sætter spot på den virkelighed, lesbiske lever i. Aktivist Kemone Brown deltog i menneskerettighedskonferencen på World Outgames, hvor hun fortalte om forholdene. Hun håber på, at hendes bog kan ændre beslutningstageres holdninger og sikre lesbiske et mere trygt liv på Jamaica. Hendes projekt får ikke støtte fra andre.

Hilsen fra Kemone

Aktivist Kemone Brown skrev denne tak til jer: “This is more than encouragement! Its support that will make the project a huge succes and I just look forward to completing it and making everyone realize how much it was worth it. I am truly grateful as I am sure all the women who shared their stories will be. Thank you. Thank you. Thank you so so much to everyone that made it possible!”

Nytårshilsen fra Kemone Brown


“I hope the new year has been grand for you all thus far. I wish the team all the very best and hope that you will be granted by the universe all that you desire to continue the wonderful work you have been doing. Please continue to change lives around the globe, your work is g…enuinely valued and truly important. All the very very best for 2011 and beyond. Love Kemone”

Men du lovede det…

En dag blev det for meget for jamaicanske Kemone Brown. Hun greb telefonen og ringede til en af de kvinder, der har været udsat for ”corrective rape”, og som hun har interviewet om den frygtelige oplevelse. Kemone sagde: ”Jeg kan ikke skrive bogen, for jeg kan ikke sove om natten, jeg kan simpelthen ikke rumme det. Kvinden sagde: Men du lovede. Du er nødt til det. Vi har lagt vores historier og vores liv i dine hænder. Vi forventer, at du gør noget!

Kemone Brown er født på Jamica. Hun elsker landet, befolkningen og musikken. Hun arbejder for lesbiskes rettigheder i det stærkt homofobe og voldsprægede samfund. Kemone har de sidste par år rejst rundt på Jamaica for at samle vidnesbyrd fra lesbiske, der er blevet voldtaget af mænd, der vil straffe dem for deres homoseksualitet og tvinge dem til at blive heteroseksuelle. Det hedder ”corrective rape”. Hun fortæller her om arbejdet med bogen og om at være lesbisk på Jamaica.

Jamaicanske lesbiske bliver voldtaget

”Jeg arbejdede med rådgivning på Jamaica og igennem dette arbejde mødte jeg kvinder, der fortalte deres historier om vold og voldtægt. Jeg sagde til dem, at jeg kunne bringe deres historier videre og prøve at få regeringen til at gøre noget. Det var meget svært for dem at fortælle om deres oplevelser. De kunne ikke forestille sig, at nogen overhovedet skulle have at vide, hvad der var sket for dem, og nogle var bange for de mænd, der havde voldtaget dem. Jeg foreslog, at jeg skrev en bog og tilbød dem at være anonyme,” fortæller Kemone Brown via Skype til os en doven søndag eftermiddag i København.

”I begyndelsen ville jeg have en historie fra hvert af Jamaicas 14 distrikter, for jeg vil vise, at det foregår alle steder. Jeg har nu indsamlet 11 historier,” siger Kemone Brown og fortæller videre:

”Historierne handler om kvinder der er blevet voldtaget. Kvinder, der har været udsat for ekstreme seksuelle overfald, fordi de er lesbiske, fordi mænd synes, at de burde have et forhold til en mand i stedet for. Og det er virkelig barske beretninger, der kommer for dagen. Det værste er, at det sker for mange kvinder, og mange kan slet ikke tale om det.

Efterhånden som arbejdet med at interviewe dem skred frem, blev det mere og mere svært og mere og mere følelsesmæssigt belastende. Jeg kom til et punkt, hvor jeg tænkte: Jeg kan ikke gøre det. Men da jeg havde talt med kvinden i telefonen, vidste jeg, at det skulle jeg, for jeg havde jo lovet det, og de stolede på mig.”

De skyldige og de, der ikke tager sig af det, skal stå til ansvar

Kemone Brown deltog sidste år på menneskerettighedskonferencen ved World Outgames i København og det var her, vi stiftede bekendtskab med hende og hendes bogprojekt. Det var også her, vi for første gang hørte om de ekstreme forhold for lesbiske på Jamaica. Kemone Brown ved ikke, hvor udbredt ”corrective rape” er, men siger, at hun hører om mange kvinder, der i dag bliver voldtaget på Jamaica. Men voldtægt er ekstremt tabubelagt.

”Hvis jeg på et offentligt møde fortæller om, hvad jeg arbejder med, så får jeg ingen henvendelser på selve mødet, men senere på dagen vil en kvinde måske ringe til mig og sige, at hun gerne vil tale om det. Jeg taler også med kvinder, der har været udsat for voldtægt, men ikke vil rippe op i det,” siger Kemone Brown.

Ræsonnementet bag ”corrective rape er ifølge Kemone Brown, at mændene forestiller sig, at hvis de voldtager kvinderne, vil de blive heteroseksuelle. Det går altså ud på at gøre en biseksuel eller en lesbisk kvinde til en heteroseksuel. I de fleste tilfælde kender mændene kvinderne i forvejen. Kemone Brown mener, at det er en kompliceret situation og at ansvaret for at forbedre situationen er placeret på mange niveauer i det jamaicanske samfund.

”Hvis en embedsmand eller en politimand siger: Jeg tager mig ikke af det, for det var bare en lesbisk kvinde, der blev voldtaget, så drag dem til ansvar! Hvis regeringen seriøst arbejder for at komme ”corrective rape” til livs, så vil det gøre en forskel. Regeringen, politifolk, læger og advokater skal arbejde til gavn for befolkningen. De skal forstå, at de mennesker de møder først fremmest er mennesker, og at de har ansvaret for dem. Et godt sted at starte er sende statens embedmænd på kursus.”

”Stand up for yourself”
Der vil gå meget lang tid, inden forholdene for lesbiske bliver forbedret på Jamaica, mener Kemone Brown: ”Da vores premierminister for nylig var i udlandet og blev interviewet til BBC, udtalte han, at han ikke ville have nogen homoseksuelle i sin regering. Hvad er det for et budskab at sende til sin befolkning? – og så på BBC!

Jamaica er et ekstremt voldeligt og homofobisk samfund. Men jeg tror ikke, at det er mere homofobisk end på så mange andre områder. Det er simpelthen bare et meget voldeligt samfund. På Jamaica bliver man i stedet opdraget til at “stand up for yourself” – Det vil sige, at du lærer at forsvare dig selv og dine rettigheder. Folk finder sig ikke noget. Og hvis man gør det, bliver man bare udnyttet. Jamaicanere vil have, at man skal passe ind i kategorier, og hvis du så ikke gør det så er der altid en eller flere, der vil dig til livs. De vil med vold og magt få dig til at passe ind i den kasse. Det er derfor ”corrective rape” er udbredt på Jamaica,” siger Kemone Brown.

Reggae som nyhedskanal
”Jamaica er et mærkeligt samfund, et virkelig mærkeligt samfund!” siger Kemone tankefuldt, da vi når til slutningen af samtalen. ”Det ene øjeblik slås vi med knive, det næste øjeblik er vi de mest glade mennesker, man kan forestille sig. Og det kommer til udtryk i musikken. Men det er ikke kun glæden, I kan høre i musikken. Det er også homofobien,” fortsætter Kemone, der ikke mener, at løsningen er at prøve at komme af med sangene. Homofobien kommer til udtryk i musikken, men den stammer ikke fra musikken. Ifølge Kemone Brown må man forstå, at reggaemusikken er nyheder. Hvis en mand bliver skudt, så er det med i et stykke musik samme aften. Det er trist, men det giver ikke mening at bebrejde musikkulturen.

”Jeg ELSKER den jamaicanske musik, jeg går til fester og danser. Selvom jeg hører, at de synger om, at de vil brænde homoseksuelle, så fortsætter jeg med at danse. Jeg opfordrer jer i Danmark til at lytte til musikken, og hvis I hører en tekst, om to kvinder der blev dræbt i Kingston så er det, fordi det er sket. Det er en nyhed! Der er ikke vejrudsigten, du får virkelig at vide, hvad der sker på gaden på Jamaica.”